Efter lang tid tilløb, har jeg endelig lært at gå rigtigt.
Det startede jo allerede for ca. fem uger siden med, at jeg gik i vandet i poolen, da vi var på ferie. Og på vejen hjem i lufthavnen tog jeg mine første skridt på landjorden.
Jeg har også gerne i længere tid ville gå, mens jeg bare holdt i én hånd. Men mere er det så heller ikke blevet til – indtil i fredags.
Her kom både mor og far ned for at hente mig, og allerede mens de var i garderoben fik de at vide af en af de andre pædagoger, at jeg var i gang med at gå inde på stuen. Så de listede sig ind og kunne se, at jeg gik ca. fem meter imellem to af pædagogerne.
Det var startet med, at jeg havde siddet og kigget på Arthur, som øvede sig i at gå imellem dem. Efter lidt tid havde de sagt, at nu var det min tur – og så var jeg begyndt at gå imellem dem.
Lørdag var vi en tur i Landbohøjskolens Have, hvor Frida øvede sig i at cykle. Her gik jeg også to gange ca. 20 meter. Og da vi kom hjem igen, lå far på gulvet, mens jeg selv rejste mig op og lod mig falde ned på ham en masse gange.
Søndag var vi så på Experimentarium. Først sov jeg i min klapvogn, men da jeg vågnede igen, kom jeg ud af klapvognen. Og her var så mange spændende ting (bl.a. en kæmpe dinosaurus), at jeg selv rejste mig op og begyndte at gå rundt imellem dem.
Og nu var der slet ingen begrænsninger – jeg gik i lang tid, inden jeg selv satte mig ned igen. Det var faktisk også den første dag, hvor jeg selv har rejst mig, gået og sat mig ned igen – og ikke bare er blevet sluppet, mens jeg allerede stod op.
I går og i dag er jeg så fortsat med at gå både hjemme og i vuggestuen – og efter jeg endelig har fundet ud af, hvor meget man pludselig kan, når man går selv, er jeg slet ikke til at stoppe igen.
I det hele taget er jeg rigtig ved at blive stor. Mor og far har også pillet bøjlen af min højstol, så nu sidder jeg ikke fastspændt. Men når jeg også selv kan kravle op i Fridas køjeseng (med Nuller i den ene hånd), skulle jeg vel nok også kunne sidde på en højstol uden at falde ned.
Jeg er også begyndt at finde ud af, hvad tingene på hovedet hedder. Jeg kan pege på både min næse og min mund (og mors, fars og Fridas). Og når jeg hører ordet “hat”, peger jeg også ovenpå hovedet.
Det er også rigtig sjovt at putte æblegrød på bordet for derefter at tørre det op igen. Det kan jeg gøre mange gange – i hvert fald lige indtil mor eller far stopper mig.
Der er heller ingen problemer med vuggestuen. Når jeg kommer om morgenen, drøner jeg ind og sætter mig for enten at spise eller lege med legetøj. Faktisk har jeg nogle gange nærmest ikke tid til at sige farvel.
I torsdags var en særlig hyggelig dag i vuggestuen, for der bagte vi småkager. De blev så solgt til vores forældre, og pengene gik til nogle børn, som ikke har det så godt som os – og vi fik selv lov til at spise de småkager, som vi havde lavet. Så alle var glade.
Sidste søndag var vi også en tur i Landbohøjskolens Have, hvor jeg skulle gå med mor i hånden mens far øvede med Frida i at cykle. Her mødte vi Arthur, Ellinor og deres forældre. Det var lidt mærkeligt at se Arthur der, når jeg jo normalt ser ham på min stue i vuggestuen. Men han var meget interesseret i mig – eller i hvert fald i at få fat i min sut.
Så har farmor også været på besøg. Det var hun forrige torsdag, inden hun skulle på ferie. Så det var rigtig hyggeligt.
Det går også stadig fint med at sove. For det meste har jeg ingen problemer med at falde i søvn, og jeg sover også fint om natten. Der kommer nogle klynk fra mig, men ofte er det bare i søvne – og ellers falder jeg hurtigt i søvn igen.
Som regel vågner jeg et sted mellem 6.30 og 7.30 – og jeg kan godt ligge lidt, inden jeg behøver at komme op. Frida er også begyndt at sove længere, så det nyder mor og far vist meget. I søndags sov vi faktisk alle fire helt til 7.30 – det er vist ikke sket før.
I weekenderne er Frida og jeg kommet ind i sengen til mor og far, og så har vi hygget alle fire, inden vi er stået op.
Sidst men ikke mindst så er jeg også blevet halvandet år. Det skete i mandags. Så jeg nåede faktisk at blive halvandet år, inden jeg for alvor begyndte at gå.
